Dag 2
Tirsdag morgen vågnede jeg tidligt, fordi min klasse og jeg skulle på det jødiske museum. Lige så snart jeg kom ned i kantinen, fik jeg sunget fødselsdagssang, fordi jeg havde fødselsdag, og det var jo meget hyggeligt. Vi spiste nede i kantinen, hvor der var tag-selv-buffet, og jeg må indrømme at jeg ikke ligefrem havde taget den mest spændende kombination af mad. Jeg endte nemlig bare med at tage to ristede skiver brød uden smør med nogle skiver pølse. Jeg er til gengæld også rimelig kræsen. Da vi alle var færdige med at spise, gik min klasse og jeg op til loungen, så vi kunne gå. På vejen hen til det jødiske museum så vi Holocaust-mindesmærket og noget af Berlinmuren.
Da vi var nået til det jødiske museum, fik vi uddelt billetter og derefter armbånd. Inden vi kunne gå ind, skulle vi lige gå igennem metaldetektoren, og så var vi ellers frie til at gå på opdagelse på museet. Det første sted, jeg tog hen, var kælderen, hvor der var mange udstillinger, der fremkaldte triste følelser. En udstilling, der specielt udtrykte sorg og tab, var en udstilling kaldt The Fallen Leaves. Udstillingen bestod af en masse jernansigter på gulvet, som larmede, når man gik på dem, som om de skreg efter hjælp. Jernansigterne på gulvet skulle symbolisere de jøder, der gik tabt i krigen.
En anden udstilling, der også symboliserede meget sorg, var en udstilling ved navn The Holocaust Tower. Udstillingen var et betonrum med en stige, man ikke kunne nå, og med et lille glimt lys i højre hjørne. Selvom udstillingen ikke indeholdt meget, fortæller den stadigvæk en hel del, fordi den symboliserede jødernes hverdag under krigen, som også var meget tom.
Da mine venner og jeg var færdige med at udforske museet, tog vi op til kantinen og fik noget at drikke. Da vi var færdige på museet, tog vi ned til urbanbanen hvor vi fik uddelt togbilletter til de næste dage i Berlin. Derefter blev vi sendt ud på fotosafari, hvor vi skulle tage gruppebilleder foran forskellige lokationer i byen. Efter at min gruppe og jeg havde taget alle billederne, gik vi bare frit rundt og nød byen. Da det blev aftensmadstid, kunne man vælge mellem schnitzel og pølse, og jeg valgte pølse. Jeg var nemlig ikke parat til at kaste mig ud i den tyske schnitzel. Da jeg fik maden, blev jeg temmelig skuffet. Pølsen var for det første helt hård og alt for salt. Sauerkrauten og kartoflerne var heller ikke lige frem bedre, de var kedelige og uden smag.
Add comment
Comments